…eller kan det? På det seneste har nyhederne reporteret om en række yderst ubehagelige “telefonjokes“, som har været henvendt til efterskole og gymnasie elever. Politiet melder ud at “det vil tage én uge at spore opkaldet…hvis de kan.” For al telefon- og datatrafik kan ikke spores.
Anti-terrorlov fra 2006
Nu har disse telefonchikaner ikke så meget med terrorisme at gøre, men det får mig til at tænke på hvor lidt det offentlige har styr på tingene. I følge anti-terrorlovgivningen fra 2006 skal al internettrafik samt telefonopkald gemmes i op til 5 år. Et naturlig følge af en “usynlig fjende” vil altid være mere kontrol. Men det er stadig super let at ringe eller være på nettet uden at kunne spores af nogen efterretningstjeneste.
De private har haft travlt
I den private sektor har man haft travlt med at sikre sine netværker, travlt med at lave logsystemer så hotelgæster, skolelever osv. kan spores i tilfælde af mistænkelig adfærd. Teleselskaberne har også brugt store resurser på at kunne lagre al den data, som de har fået pligt på. Men det er let af komme med eksempler, der viser hvor meget det offentlige selv halter med at leve op til reglerne.
Skoler og biblioteker
Sidste år arbejde jeg på en folkeskole, netværket der var ubeskyttet og altid tændt, det dækkede hele skolens grund, så hvem som helst med et trådløst netværkskort kunne være på nettet uden at kunne spores. Ligeså udbyder flere af landet biblioteker og hospitaler hotspots – igen ubeskyttet og uden registrering. Så mens den private sektor kæmper for at holde loven, har det offentlige kapituleret for nemhedens skyld.
Taletidskort kan ikke spores
I forbindelse med telefonchikanerne er det kommet frem, at taletidskort også er et hul i system. Det er åbenbart ikke lovpligtet (endnu) at skulle registrerer taletidskort, da det er for besværligt. Derfor er det muligt at lave telefonchikane, planlægge terror endda gå på nettet – igen uden mulighed for at blive sporet.
Ærlig talt virker loven mest af alt som en omkostningsfuld joke- som mest af alt skal hjælpe til at politikerne kan sige, at de har gjort deres.
