RSS
 

Archive for March, 2010

Al data-trafik kan spores

20 Mar

…eller kan det? På det seneste har nyhederne reporteret om en række yderst ubehagelige “telefonjokes“, som har været henvendt til efterskole og gymnasie elever. Politiet melder ud at “det vil tage én uge at spore opkaldet…hvis de kan.” For al telefon- og datatrafik kan ikke spores.

Anti-terrorlov fra 2006

Nu har disse telefonchikaner ikke så meget med terrorisme at gøre, men det får mig til at tænke på hvor lidt det offentlige har styr på tingene. I følge anti-terrorlovgivningen fra 2006 skal al internettrafik samt telefonopkald gemmes i op til 5 år. Et naturlig følge af en “usynlig fjende” vil altid være mere kontrol. Men det er stadig super let at ringe eller være på nettet uden at kunne spores af nogen efterretningstjeneste.

De private har haft travlt

I den private sektor har man haft travlt med at sikre sine netværker, travlt med at lave logsystemer så hotelgæster, skolelever osv. kan spores i tilfælde af mistænkelig adfærd. Teleselskaberne har også brugt store resurser på at kunne lagre al den data, som de har fået pligt på. Men det er let af komme med eksempler, der viser hvor meget det offentlige selv halter med at leve op til reglerne.

Skoler og biblioteker

Sidste år arbejde jeg på en folkeskole, netværket der var ubeskyttet og altid tændt, det dækkede hele skolens grund, så hvem som helst med et trådløst netværkskort kunne være på nettet uden at kunne spores. Ligeså udbyder flere af landet biblioteker og hospitaler  hotspots – igen ubeskyttet og uden registrering. Så mens den private sektor kæmper for at holde loven, har det offentlige kapituleret for nemhedens skyld.

Taletidskort kan ikke spores

I forbindelse med telefonchikanerne er det kommet frem, at taletidskort også er et hul i system. Det er åbenbart ikke lovpligtet (endnu) at skulle registrerer taletidskort, da det er for besværligt. Derfor er det muligt at lave telefonchikane, planlægge terror endda gå på nettet – igen uden mulighed for at blive sporet.

Ærlig talt virker loven mest af alt som en omkostningsfuld joke- som mest af alt skal hjælpe til at politikerne kan sige, at de har gjort deres.

 

Ti finger system på facebook

14 Mar

Jeg har før skrevet om “ti finger system” her på iSchool.dk og begrundet for hvorfor det skal læres og fundet gode programmer til træning og leg inden for feltet. Men der er mere endnu, for du kan benytte facebook til at træne dine fingre på tasterne.

Et lille program kaldet “TypeRacer” på facebook gør det sjovt at træne ti finger system. Programmet går i al sin enkelthed ud på at man har en bil der kører på “ord i minuttet” og så skal der ellers skrives en tekst af, jo hurtigere du skriver, jo hurtigere kører din bil. Nu er det så op til den enkelte at komme først i mål, det er nemlig muligt at køre mod sine facebook-venner live i programmet.

Også på dansk

Den eneste ulempe er at teksterne, der er fra kendte film og bøger, er på engelsk. Så igen er det svært at få trænet æ, ø og å. Men programmet findes også udenfor facebook., nemlig som en hjemmeside for sig selv, og her er det med danske tekster. Du finder linket herunder.

Links:

TyperRacer på facebook …eller søg på TypeRacer i Facebook’s søgefunktion.

TyperRacer på dansk

 

Al musik – gratis og lovligt

12 Mar

Har du hørt om musiktjenesterne TDC play, Spotify eller Rhapsody? En af dem har du sikkert hørt om, alle koster penge eller tvinger dig til at lytte til reklamer, hvis du vil benytte deres service.

Men nu er der gode nyheder – grooveshark.com! En enkel side der tilbyder dig al verdens musik – helt gratis. Du skal se på lidt reklame på siden – men nu handler det jo om at lytte når det kommer til musik – så det er begrænset hvor meget det betyder noget.

Hvad kan grooveshark.com så?

Grooveshark.com er en kæmpe database med al verdens musik lige til at lytte til. Det smarte er at oprette sig som bruger og gemme sine ynglings sange, albums og playlister. Det hele er enkelt og ligetil. Den eneste ulemp

e er at mange har uploaded musik uden at kunne stave, der findes altså bands ved navn “U2″ og U 2″, “Switchfoot” og “Switch foot”, det samme gælder albums og sange, nogle har også uploaded enkelte numre i stedet for hele albummet. Derfor skal man ind i mellem arbejde lidt for at finde et helt album eller sortere nogle sange fra som optræder flere gange i samme album. Men kom igen – det er gratis!

Er det lovligt?

Ja og nej! Grooveshark fungere ved at en masse brugere uploader deres musik på siden og så kan alle lytte. Servicen har så en aftale med de forskellige selskaber om at fordele pengene fra reklame og VIP-medlemmer til kunstnerne. MEN grooveshark.com fralægger sig alt ansvar når det kommer til musik, hvor de ikke har en aftale med selskabet.  I sådan et tilfælde er det personen der har uploaded musikken der har ansvaret. AV! Så derfor er det en god idé ikke at uploade noget musik, uden man ved at grooveshark.com har en aftale med. Er du i tvivl, så bare benyt servicen og upload intet.

Links

www.grooveshark.com

 

Opdatering til TrakAx

09 Mar

I arbejdet med lydkulisser benyttede vi programmet TrakAx. Programmet er gratis i 30 dage og derefter kan det benyttes med begrænsninger – blandt andet at man ikke kan lave video eller eksportere til mp3. Programmet indholder dog en fejl, således at man ikke kan eksportere overhovedet (hvilket jeg opdager mit i undervisningen…til stor frustration). Men løsningen er fundet, TrakAx har lavet en lille opdatering til gratis-udgaven, som løser problemet.